Du får første hindeløsning eller massage af livmoderhalsen omkring din terminsdato. Det foregår hos din egen jordemoder eller hos en projektjordemoder. Derefter får du hindeløsning med 2-3 dages mellemrum, indtil du går i fødsel eller har fået op til tre hindeløsninger.

Hindeløsning foregår ved, at jordemoderen undersøger dig indvendigt. Hun mærker på livmoderhalsen. Jordemoderen indfører én eller to fingre gennem livmoderhalsen og foretager en cirkulær bevægelse. Derved adskilles fosterhinderne fra den nederste del af livmoderen. Hvis livmoderhalsen er lukket, kan man ikke lave hindeløsning. I stedet kan man massere livmoderhalsen udenpå.

Du får ikke hindeløsning. Du får de almindelige besøg hos din jordemoder, hvilket er ét besøg omkring din terminsdato og ét besøg cirka en uge efter terminsdatoen.

Vi beder dig om ikke at få lavet hindeløsning andre steder, fordi det kan forstyrre projektets resultater. Cirka 10 dage efter din terminsdato vil du få tilbudt endnu et besøg hos en jordemoder. Hvis dit besøg ligger 10 dage efter din terminsdato eller senere kan du få hindeløsning, hvis du ønsker det. Du vil i forbindelse med besøget også blive informeret om tilbuddet om igangsættelse af fødslen på grund af graviditetslængden.

Du kan deltage, hvis:

• Du taler dansk

• Du forventer at føde vaginalt

• Dit barn ligger med hovedet ned

Du kan ikke deltage, hvis:

• Du er under 18 år

• Du ikke har fået fastsat din terminsdato ved 1. trimester ultralydsscanning

• Du er gravid med mere end ét barn

• Du tidligere har født ved kejsersnit

• Du ved, at du skal have sat fødslen i gang

• Du har fået lavet hindeløsning i denne graviditet

Projektet vil give ny viden om, hvorvidt flere kvinder går i fødsel inden graviditetsuge 41 og 3 dage, hvis de får lavet hindeløsning. Din deltagelse kan ikke med sikkerhed siges at komme dig til gode i denne graviditet, men som deltager bidrager du med viden til muligvis at skabe bedre fødselsoplevelser for fødende kvinder i fremtiden

Der er ingen kendte, alvorlige bivirkninger ved hindeløsning for hverken mor eller barn.

Almindelige bivirkninger ved hindeløsning kan være:

• Ubehag og lette smerter ved selve hindeløsningen. Hindeløsningen kan til hver en tid stoppes, hvis du beder om det.

• Pletblødning eller brunligt udflåd fra skeden.

• Plukkeveer.

Der kan være bivirkninger ved hindeløsning, som vi endnu ikke kender. Derfor vil vi bede dig om at fortælle os det, hvis du oplever bivirkninger i forbindelse med hindeløsning.

Dit samtykke til deltagelse omfatter, at vi indsamler og behandler oplysninger om din graviditet, fødsel og barsel samt helbredsoplysninger fra din patientjournal. Vi indsamler også oplysninger om fødsel og barsel fra dit nyfødte barns journal.

Der indhentes udelukkende oplysninger, som er relevante for projektet. Det betyder, at de fagpersoner, der arbejder med projektet (de uafhængige monitoreringspersonaler og projektansatte), kan få adgang til oplysninger fra patientjournalerne.

Der vil blive behandlet personoplysninger i projektet. Databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen overholdes i forbindelse hermed. Alle data opbevares og behandles fortroligt i henhold til dansk lov. Projektmedarbejderne er alle omfattet af tavshedspligt.

Anonymiserede data fra forskningsprojektet kan blive delt med andre forskere i henhold til dansk lovgivning.

Hvis der sker noget uforudset i din graviditet, vil vi vurdere, om det er nødvendigt at afbryde din deltagelse i projektet.

Forskningsprojektet overvåges af en uahængig komité. De vil stoppe forsøget, hvis der viser sig at være risici ved at fortsætte.

Forsøget forventes afsluttet i starten af 2028. Resultaterne vil være offentligt tilgængelige og blive udgivet i internationale videnskabelige tidsskrifter. Alle deltagerne er anonyme.

Forskningsprojektet er startet af nedenstående forskergruppe.

Projektet støies af Sygeforsikringen "danmark" med 7.000.000 DKK, af Region Midtjyllands Regionale Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond med 100.000 DKK samt Jordemoderforeningen med 45.931 DKK. Disse beløb dækker løn og driftsomkostninger af projektet. De projektansvarlige har ingen økonomiske interesser i de organisationer, der har givet penge til projektet. Der vil ved behov blive ansøgt om yderligere finansiering.

Sofie Gyrup, Jordemoder, cand.scient.san. ph.d.-studerende, Afdeling for kvindesygdomme og fødsler, Aarhus Universitetshospital

Sidsel Boie, Afdelingslæge, ph.d., Afdeling for kvindesygdomme og fødsler Regionshospitalet Randers

Julie Glavind, Overlæge, ph.d., Afdeling for kvindesygdomme og fødsler, Aarhus Universitetshospital

Malou Barbosa, Afdelingslæge, ph.d. Afdeling for kvindesygdomme og fødsler, Aarhus Universitetshospital

Lise Roed Brogaard, Overlæge, ph.d. Afdeling for kvindesygdomme og fødsler, Aarhus Universitetshospital

Lone Hvidman, Overlæge, ph.d. Afdeling for kvindesygdomme og fødsler, Aarhus Universitetshospital

Mette Kiel Smed, Jordemoder, Afdeling for graviditet, fødsel og barsel, Rigshospitalet

Mie de Wolff, Klinisk jordemoderspecialist, ph.d., Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital

Du kan finde mere information om forskergruppen her